Kursusbeskrivelse
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med børn i en kristen sammenhæng og er for dig, der ønsker mere viden, teori og teologi om børns åndelighed, uanset om du er leder eller medarbejder, ansat eller frivillig.
Kurset giver dig en grundlæggende forståelse for børns åndelighed og teologien bag denne. BÅT-kurset ruster dig også til at formidle vigtigheden af arbejdet med børn for andre i din sammenhæng og til at turde at gå nye veje for at give plads til børn og deres åndelighed m.m.
Kurset om børns åndelighed og tro kombinerer teologi, bibel undervisning og forskning om børns åndelighed og tro med almene psykologiske og pædagogiske teorier om børn og deres udvikling.
Undervejs bygges der bro med dine egne erfaringer, så du bliver i stand til at reflektere over og omsætte den viden, du tilegner dig til din egen praksis. En del af dette består i undervejs at skrive en mindre opgave, som omsætter den viden, du har tilegnet dig til din egen kontekst.
Som kursist får du desuden adgang til en unik gruppe kun for tidligere kursister til fortsat sparring og idé udveksling. Derudover får du adgang til BÅT-akademiet, som er et årligt tilbagevendende kursusdøgn kun for tidligere kursister.
Kursets opbygning, pris og sted
Kurset består af en weekend samt to online samlinger. Efter endt kursus skrives en kort opgave, for at binde teori og praksis sammen.
Pris for kurset 2028 er endnu ikke fastsat.
Vær opmærksom på, at nogle kommuner giver tilskud til lederuddannelse. Spørg din forening eller organisation om hjælp til at søge relevante steder.
Kurset forventes at afholdes i Jylland i Trekantsområdet.
Undervisere
Undervisningen på kurset varetages af kursusleder Anne Klitgaard Thompson. Derudover er Charlotte Frederiksen, børnepræst i Frikirken Randers og Kathrine Chercka, børnepræst i København Vineyard.
Undervisningen på kurset foregår fortrinsvist på både dansk med enkelte lektioner på engelsk.
Tilmelding
Datoerne for kurset 2028 er endnu ikke fast sat.
Bemærk at du skal kunne deltage i weekenden og begge online samlinger
*KOB står for Kristne Organisationer for Børn og er en sammenslutning af AKBU, BBU, BUO, Børn & Tro, FHB&U, LFKU, EFBU, MBUF og Ung Mosaik. KOB er også arrangørerne bag Børnemedarbejderkurset BMK.
** Hvis du afmelder din deltagelse senere end to uger før kursusstart eller hvis din plads på kurset ikke kan fyldes af en anden bortfalde depositum på 2000 kr. Ved framelding af anden weekend efter deltagelse på kursets første weekend kan vi heller ikke give depositum tilbage.
Fredag (eksempel)
| Tidspunkt | Aktivitet |
|---|---|
| 15:30 | Ankomst mulig |
| 16:45-17:45 | Velkomst og introduktion |
| 18:00 | Aftensmad |
| 19:00-20:30 | Undervisning |
| 20:30 | Aftenkaffe |
| 21:00-21:15 | Aftensamling |
Lørdag (eksempel)
| Tidspunkt | Aktivitet |
|---|---|
| 8:00 | Morgenmad |
| 8:45-9:15 | Morgensamling |
| 09:30 | Undervisning |
| 10:45 | Kaffepause |
| 11:00 | Undervisning |
| 12:00 | Frokost |
| 13:00 | Undervisning |
| 14:30 | Kaffepause |
| 15:30 | Walk & Talk |
| 16:30 | Kaffepause |
| 16:45 | Undervisning |
| 18:00 | Aftensmad |
| 19:00-20:30 | Aftenprogram |
| 20:30 | Aftenkaffe |
| 21:00-21:15 | Aftensamling |
Søndag (eksempel)
| Tidspunkt | Aktivitet |
|---|---|
| 8:00 | Morgenmad |
| 8:45-9:15 | Morgensamling |
| 09:30 | Undervisning |
| 10:45 | Kaffepause |
| 11:00 | Undervisning – vejledning |
| 12:00 | Frokost |
| 13:00 | Undervisning |
| 14:00 | Kaffepause |
| 14:15 | Opsamling |
| 15:00 | Afgang |



