April 2020 - nyheder
Det bliver godt igen… det minder påskens lykkelige slutning os om, trods det forudgående drama. Det bliver godt igen… når vi kan samles, mødes, igen give rigtige knusere, men vi må også få det bedste ud af den virkelighed som er lige nu - det åbner også døre og kan give gunstige øjeblikke…
ONLINE BØRNEKLUB ELLER -KIRKE
Flere har de seneste uger kastet sig ud i at facilitere børnekirke eller børneklub online i disse uger? Børn & Tro gerne give ekstraordinær tilladelse til at bruge deres materialer i dette vigtige arbejde i denne ekstraordinære tid. Det er organisationens nyeste materialer, og det indeholder blandt andet skønne billeder til påskens historier. Se mere i denne mail
GUMLE.TV OM PÅSKEN
Gumle er tilbage! Måske nogle kan huske hans julekalender…? Gumle og Kristian påskehygger i 10 afsnit. Brug dem som en påskekalender startende på lørdag, eller som en del af kristendoms-undervisningen i hjemmeskolen. Alle afsnit er tilgængelige på www.gumle.tv Gumle tv er produceret af Kristian Larsen fra LM Kids.
GRIB PÅSKEN
… sammen med Familielaboratoriet (Børne- og UngdomsOase)! Påsken kan ikke fejres, som mange har for vane i kirken eller derhjemme. Nogle traditioner kan fint gennemføres, mens andre er sværere eller måske endda umulige.
Familielaboratoriet har udarbejdet et materiale kan give nye input til oprindelige traditioner ideer til nye: gode påskeaktiviteter, sanghæfte med tegninger til farvelægning, komplet guide til et påskemåltid for store og små, inspireret af det traditionelle påskemåltid og refleksioner over nogle af påskens temaer, fx tilgivelse, og hvad det betyder i hverdagen for børnefamilien. Lige til at dele i jeres forældrenetværk.
Grib påsken her
OPDAG TROEN DERHJEMME
Livet med hinanden og Gud leves jo sammen i hverdagen. Dette ønsker dette initiativ at støtte op om på en simpel og overkommelig måde. Korskirken (Baptistkirke/Herlev) har vi udarbejdet en lille forsøgs-kalender, der dækker over i alt to uger. Hver søndag gives en bibelhistorie og et bibelvers derfra går igen i ugens hverdage. Ugens dage byder hver på brug af fantasien sammen og en fælles bøn.
Materialet er målrettet familier med børn i alderen 3-8 år og udarbejdet af Trine Berg Hansen, kirkens børne-og familiemedarbejder og Ole Lundegaard, seniorpræst. Læs et interview med Trine på bloggen digogmigogvitro.dk og download materialet her.
SIG DET MED FARVER
Vi har brug for håb i denne tid, både børn og voksne, og rigtig mange bliver mindet om at der er håb når de ser en regnbue... Gud satte en regnbue i skyen som et symbol på hans løfte om aldrig mere at sende en oversvømmelse som den Noa overlevet i arken. Og regnbuen er fortsat et symbol for håb og en påmindelse om at Gud holder hvad han lover.
Messy Church har delt en række kreative ideer og aktiviteter i denne ekstraordinære tid, og udfordre blandt andet til at samles om regnbueaktiviteter. Det kunne være at sætte en regnbue i vinduet, bygget af legoklodser, af perler eller tegnet på papir. Et tæl 3-2-1 og sæt en regnbue-bønne-jagt igang - find ting derhjemme i forskellige farver og lad hver ting give ide til en kort konkret bøn - en regnbuebøn.
Med ønsket om at april må få dig til at løfte blikket for Guds løfter til os!
Maria Bræstrup Aaskov
Projektleder og materialekonsulent