Gå til hovedindhold
Menu
  • Forsiden
  • #Del Håbet
    • Derhjemme
    • I kirken
  • Om os
  • Kontakt
  • Børnezone
    • #Del Håbet
    • Ressource bank
    • Fasekort
    • Gud er konge
    • Zone materialet
Log ind
  • #Del Håbet
  • Ressource bank
  • Fasekort
  • Gud er konge
  • Zone materialet

Ressource bank

Materiale - Gud er konge

"Gud er konge" er en serie med undervisningsmateriale til børn og juniorer, til brug i børnekirke eller klub sammenhæng. Serien består af seks sæsoner, der hver indeholder lektioner til et halvt år.

  • Gud er konge 1, 3 og 5 er efterårssæsoner, der slutter med juletekster.
  • Gud er konge 2, 4 og 6 er en forårssæsoner.

Hvis du skal bruge ”Gud er Konge” for første gang, kan du godt starte med f.eks. sæson 2, der er ikke sammenhæng mellem de enkelte sæsoner.
 

MATERIALETS INDHOLD

Hver mappe indeholder en introduktion til lederne, oplæg til 15 samlinger og kopieringsoriginaler. Som udgangspunkt er meterialets oplagte målgruppe 1. - 4. klasses børn. Det kan også bruges til blandede aldersgrupper.

Materialet er sammesat af en række elementer og formidlingsformer, som går igen lektion efter lektion, sæson efter sæson. Foruden en bibeltekst er der et huskevers til hver gang. Der gives bud på "interessefangere" og lege og der er hjælp at hente med udstyrslister osv. Der gives replikker til dukketeater eller dramastykker og oplæg til samtaler i mindre grupper. Til flere lektioner følger der også illustrationer til print.

Tilpas oplægget til den aktuelle gruppe og børn. Der er rigeligt med stof til en samling på en god time. I sammenhænge, hvor man har mange børn samlet, giver det rigtig god mening at opdele børnene i små grupper. Det vil være en hjælp til vækst og modning for børnene og give dig som leder et godt indblik i børnenes hverdag og kristenliv.

Gud er Konge er den danske oversættelse af "Helt Konge", et undervisningsmateriale fra PBU i Norge. KOB (Kristne Organisationers Børneudvalg) har fået tilladelse til at udgive dette materiale på dansk.
 

DET ER GRATIS

Materialet distribueres af Kristne Organisationers Børneudvalg (KOB) og det er GRATIS at få i en PDF version.
Spørgsmål og bestilling af materialet kan ske til projektleder og materialekonsulent Maria Bræstrup Aaskov via info@boernezone.dk

Materiale - Zone

Zone-materialet er et moderne bibelcentreret og tidløst undervisningsprogram, der fås i fire alderstilpassede serier:

  • MikroZone til børn under 3 år,
  • MiniZone til børn fra 3-6+ år,
  • MidiZone til børn fra 6-10+ år og
  • MaxiZone til børn fra 10-13+ år.
     

​LET AT TILRETTELÆGGE 

Materialet tager hensyn til børns forskellige indlæringsvaner og kommer med illustrerede og brugervenlige lederhæfter, som gør det let at tilrettelægge undervisningen i børneklubben, søndagsskolen eller teenagegruppen. Opbyging af de enkelte letioner har samme system og ikoner hjælper medarbejdere til at vide hvad der introduceres.


BØRN ER IKKE ENS 

Gud skabte ikke en bestemt type person for derefter at klone resten fra denne prototype. Han velsignede os med forskellige personligheder. Derfor skal vi prøve at undervise på en måde, der tager hensyn til den enkeltes forskelligheder.

Nogle kan lide at tale - men alle har brug for at blive motiveret.
Nogle kan lide at lytte - men alle har brug for at kende til Bibelens sandheder.
Nogle kan lide bevægelse - men alle har brug for at øve sig.
Nogle kan lide at eksperimentere - men alle har brug for at afprøve sandheden.
Alle lærer ikke på samme måde, men alle kan lære noget fra den samme lektion.

Ved at benytte en kombination af, hvad der er nødvendigt at gøre og hvad børnene kan lide at gøre, følger dette undervisningsprogram en 4-trins plan. Forud for de fire trin, kan der med fordel begyndes med en "opvarmer", som er en emnebaseret aktivitet for de børn, der kommer tidligt, eller til at bruge, mens man falder til ro.

  • Trin 1 - Kom godt i gang: En kort aktivitet, ofte med tilhørende samtale, for at motivere børnene til at rette opmærksomheden på emnet.
  • Trin 2 - Bibelens ord: Kreative måder at fortælle eller læse Bibelen på, fulgt op af vigtige spørgsmål for at tjekke, at børnene har forstået, hvad der er blevet fortalt.
  • Trin 3 - Lev det ud: En række aktiviteter, man kan bruge i forbindelse med emnet. Brug dem alle, eller udvælg dem som passer bedst til dine børn og faciliteter.
  • Trin 4 - Saml trådene: Afslutning, som hjælper børnene til at give respons på emnet. Dette trin kan bl.a. indeholde bøn.
     

BESTILLING AF ZONE MATERIALET

Materialet er ikke på lager i trykt form, men ved interesse og bestilling trykkes eller dannes PDF filer.
Henvendelse kan ske til projektleder og materialekonsulent Maria Bræstrup Aaskov via info@boernezone.dk

Materiale - Hoved - hjerte - hænder

Børn & Tro har i 2019 udgivet første del af en hel ny serie af undervisningsmaterialer. Det er et gennemarbejdet materiale, der giver børnemedarbejderen et godt udgangspunkt for undervisning og aktiviteter i børneklubben og børnekirken. Materialet består af fire mapper pr. år og er målrettet børn i alderen 5-10 år.

 

Materialet indeholder fuldt program hver uge med:

  • Sjove og nemme lege/aktiviteter

  • Forslag til at bede med børn

  • Færdige lister med alt hvad du skal medbringe

  • Kopiark

  • Huskevers

  • Overskuelige oversigtsark til alle bibelhistorier med hjælp til undervisningen

  • Farvestrålende og enkle billeder til bibelhistorierne på karton og PowerPoints

 

På Børn & Tros hjemmeside finder du mere information, videoer og webshop.

Materiale - Børnefrø

Børnefrø er en gennemarbejdet serie af inspirationsbøger som hver indeholder 43 komplette samlinger for børn fra 4 år til 3. kl. – nok til et helt år.

Man kommer godt rundt i hele Bibelen og følger samtidig kirkeårets højtider.

Sammen med bogen får du hele Børnefrø digitalt – så kan du via et login til soendagsskoler.dk gå ind og downloade hver samling som pdf.

Til hver samling følger et T-nummer, hvor man via soendagsskoler.dk kan finde flere ideer til formidlingen af den udvalgte tekst. Det kan være: Flonellograf, undringsdelen, PowerPoint, The Brick Testament, På tur gennem bibelen, drama, dukketeater, Levende fortællinger, Tales of Glory, kreative ideer/aktiviteter, lege, særligt for drenge, maleark, opgaveark for kvikke hoveder, øvrige illustrationer, osv.

Du kan prøve at downloade en smagsprøve, se hvordan en samling ser ud og købe materialet hos udgiveren Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Søg på "børnefrø"

Materiale - Juniorfrø

Juniorfrø er en ny serie af inspirationsbøger, som hver indeholder komplette samlinger til et helt år for juniorer (4.- 6. klasse).

Samlingerne er bygget op ud fra aktiviteter, da vi tror på, at aktiviteter tiltrækker og samtidig skaber relationer, der fastholder og gi'r taleret til juniorerne.

Til hvert aktivitets-emne fx bowling, pige/dreng, naturen osv. er der udvalgt fire bibeltekster. Man kommer godt rundt i hele bibelen og følger samtidig kirkeårets højtider. Der udgives i alt tre bøger. Nedenfor kan du se en oversigt over alle samlinger i bog 1, bog 2 og bog 3.

Materialet henviser til vores online dramakartotek, hvor der ligger over 150 gennemarbejdede dramastykker.

Når man køber Juniorfrø medfølger der også en digital udgave af bogen, hvor man frit kan downloade alle samlingerne på soendagsskoler.dk – det er rigtig smart hvis man ikke lige har bogen ved sig.

Til hver samling følger et T-nummer, hvor man via sit login på soendagsskoler.dk kan finde flere ideer til formidlingen af den udvalgte tekst. Det kan fx være: IT-aktivitet, brug kroppen, undringsdelen, PowerPoint, Levende fortællinger, kreative ideer og aktiviteter, lege, særligt for drenge, opgaverk for kvikke hoveder, øvrige illustrationer, symboler, sange, Global mission, aktuelle hjemmesider osv.

Du kan prøve at downloade en smagsprøve, se hvordan en samling ser ud og købe materialet af udgiveren Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Søg på "juniorfrø".

Materiale - Kirkefrø

Kirkefrø er et gennemarbejdet inspirationsmateriale – bestående af to bøger, som hver indeholder komplette samlinger til ledere, der vil formidle kirkeårets tekster (1. og 2. tekstrække) for børn fra 4 år til og med 3. kl. Derudover er der idéer til, hvordan teksterne formidles for de 0-3-årige.

Der er en vejledning til ALLE evangelietekster, så der hvor tekstrækken giver mulighed for at vælge imellem to tekster, har vi også givet dig valgmulighed. Nederst kan du se en oversigt over alle tekster i Kirkefrø 1 til 1. tekstrække og Kirkefrø 2 til 2. tekstrække.


Sammen med bogen får du hele Kirkefrø 1 (eller Kirkefrø 2) digitalt – så kan du via et login til soendagsskoler.dk gå ind og downloade hver samling som pdf.

Kirkefrø tager højde for hele barnet, og der er utallige idéer til, hvordan alle sanser kommer i spil, når bibelhistorierne formidles i din børnekirke, uanset om det er 20 minutter eller 1½ time – eller blot Børnenes 5 minutter.

Til hver samling følger et T-nummer, hvor du via soendagsskoler.dk finder idéer til formidlingen af den udvalgte tekst. Der er altid 13 kategorier af hjælpemidler, herunder PowerPoint, bibelfortælling, kreative ideer, lege, maleark og meget mere. Så bliver du yderligere inspireret til formidling af dagens tekst. Et ark til forældrene giver mulighed for at snakke videre om teksten derhjemme og Min kirke giver mulighed for inddragelse af kirkens rum og menighed ud fra dagens tema. De mange forskellige hjælpemidler søger for, at der er noget for enhver i mange år frem.

Du kan prøve at downloade en smagsprøve, se hvordan en samling ser ud og købe materialet af udgiveren Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Søg på "juniorfrø".

 

TV/video - GPS

Tænd for din computer og mød Molly & Viggo, Dorthe og mange andre. Hør historier fra Bibelen, se musikvideoer og find ud af, hvordan man bruger verdens bedste GPS. 

I GPS fortæller vi hver gang en ny historie fra Bibelen. Vi synes, at der er så mange spændende historier, som bare venter på at bliver fortalt. Selvom historierne er skrevet for flere tusind år siden, har de stadig noget vigtigt at sige til børn og voksne i dag. 

Se de mange video afsnit her.

Det er desuden muligt downloade at undervisningsmateriale til udsendelserne - aktiviteter, huskevers, dukketeater og quiz.
Organisationen Børn & Tro står bag udgivelsen - læs mere på deres hjemmeside.

Fokus på trosoplæring - "Familielaboratoriet"

En kristen respons på familiens aktuelle behov og udfordringer
En blok om tro og liv i familien - læs med her.

Familielaboratoriet er Børne- og UngdomsOases (BUO) familiearbejde. Gennem et undersøgende, afprøvende og nytænkende samarbejde med forældre, vil Familielaboratoriet støtte familier – og udruste kirkerne til at hjælpe familier lokalt.

Første projekt: “Tro i familien”

Det hele startede i september 2018 med økonomisk støtte fra Borgfonden til Familielaboratoriets første projekt ”Tro i familien”. Projektet indledtes med en undersøgelse af, hvilke erfaringer og udfordringer forældre har i forhold til kirke, familieliv og trosliv. Undersøgelsen danner baggrund for Familielaboratoriets kommende tiltag, blandt andet en række kirke-besøg i efteråret 2019, hvor formålet er at hjælpe den enkelte menighed til at udvikle gode familiefællesskaber.

Læs mere om Familielaboratoriets arbejde på hjemmesiden her.

Fokus på trosoplæring - "Tro for børn - og deres forældre"

Video-kursus med Rachel Turner, forfatter til "Tro i Børnehøjde", som udkom på dansk i 2015.
7 afsnit med over 4 timers video fyldt med solid undervisning om børns tro og masser af praktiske værktøjer.
Introduktion og danske eksempler ved Lise Daugaard og Tina Aastrup.

Se trailer her.
Kan købes ved henvendelse til Apostolsk Kirkes Børn og Unge.

App - Bibel for Børn

YouVersion Bibel App for børn.
(udkom på dansk i 2019)

Livagtige illustrationer med berøringsaktiverede animationer.

  • Læs selv bibelhistorien, afsnit for afsnit eller lyt til oplæserens stemme.
  • Spil og aktiviteter - som hjælper børn med at huske hvad de lærer.

Gratis i App Store eller Google Play.

App - Bibelen for Banditter

Skrevet af: Joan Nørremark 
Illustreret af: Thomas Serup 

Foreningen Bibelen for Banditter ønsker, at børn og forældre i Danmark lærer bibelen at kende! Vi har alle tilknytning til kirkelige organisationer under Folkekirken. Det er et non-profit projekt, som støttes økonomisk af private, foreninger og privat erhvervsdrivende. 

Hent gratis i App Store.



Kontakt B-M-K

Telefon Tel: 28 76 42 92
Mail info@b-m-k.dk

Organisationerne bag BMK

Apostolsk Kirkes Børn og Unge
Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
Børn & Tro
Frelsens Hærs Børne- og Ungdomsarbejde
Landsforeningen For kristne Ungdomsforeninger
Missionsforbundets Børn og Unge
Metodistkirkens Børn og Unge
UNG Mosaik
Børne- og ungdomsOase

 

 

Creative Web Development by N2Y