November 2019 - nyheder
Kristne Organisationers Børneudvalg (KOB) samler danske kirker og organisationer i børnehøjde - og det er vi stolte af. I november syntes vi det er værd at bemærke følgende... Må det inspirere til fordybelse, noget du endnu ikke vidste og gode ideer!
TAKNEMMELIGHED
I forlængelsen af et måltid, har mangle børn sikkert hørt deres forældre sige: "Hov glemte du ikke noget...? Vi vil så gerne lære vores børn at være taknemmelige, ikke at tage alt det vi har for givet - men husker vi det selv? Trods flere traditioner, der er lånt fra andre kulturer eller lande, fejre vi ikke novembers Thanksgiving i Danmark (endnu), men lad os tage imod opfordringen til være taknemmelige.
NORSK KONFERENCE MED DANSKE DELTAGERE
En gruppe danske børnemedarbejdere rejser sidst på måneden til Kristiansand, for at deltage på den helt udsolgte konferencen "Gi Jesus videre". Konferencen arrangeres på tværs af kirkesamfund og organisationer, lig Børnemedarbejderkonferencen BMK i Danmark. Temaet for konferencen i Norge er, at sammen kan vi give Jesus videre - hele ugen. Og ønsket er at udruste deltagerne til at hjælpe børn og unge mennesker til at følge Jesus, hele livet.
BØRN I KIRKEN
Kristne Organisationers Børneudvalg (os der står bag BMK), ser det som vores fornemme opgave, at pege på og fremhæve alt det gode der gøres, udgives og opfindes både i og udenfor vores sammenhæng. Denne måned ønsker vi at pege på et initiativ taget af Folkekirken. "Børn i kirken" er et projekt med det formål at styrke fagligheden i kirkens børnearbejde. Børn skal opleve, at de har betydning, og at de er de kloge og bliver taget alvorligt – især i kirken. Men hvordan gøres det bedst? Projektet deler på en blog: viden, nyheder og konkrete erfaringer, samt bønner, sange og salmer med fagter og bevægelse, bibelhistorier og masser af billeder og illustrationer, til fri afbenyttelse. Kig dig selv omkring på Børn i kirken.
ADVENT - FORVENTNInGens glæde
Der allerede julestas og pebernødder på hylderne i supermarkedet, og mon ikke flere af jer har taget hul på planlægningen af julens arrangementer, med ønsket om at tilføje december det væsentlige budskab om Jesus Kristus. Til det er der hjælp at hente - "På vej til Betlehem" - er en julekalender af Dorthe Lykke Jensen, landsleder for Børn & Tro. I bogen følger vi to drenge og en ung pige hver dag i december frem til jul. Bogen er skrevet til større børn i alderen 8-11 år. Du kan bestille bogen her. Forlaget ProRex har udgivet "En stjerne lyser i natten" - en magnetisk advents- og julekelender med juleevangeliet, hvor børnene i løbet af de 24 dage finder en ny magnetisk figur bag lågerne, og kan selv lege krybbespil på den medfølgende panoramaplade. Læs en anmelde af kalenderen på digogmigogvitro.dk og køb den her. Sidst men ikke mindst skal Gumle.tv nævnes. En kristen programserie for familier, klubber og kirker - små filmsekvenser, et afsnit til hver dag i december, produceret af LM-kids!
Med ønsket om god november - særligt med tid til taknemmlighed!
Maria Bræstrup Aaskov
Projektleder og materialekonsulent